Det vil ifølge Bornholmslinjen være en krævende opgave, og derfor vil Express 5 være ud af drift fra om eftermiddagen den 23. april til om eftermiddagen den 2. maj.
Motorproducenten kunne ikke skaffe de nødvendige reservedele i marts. Det handler blandt andet om nogle særlige lejer til færgens waterjets, som skal skiftes.
Reparationerne vil foregå i Rønne ved Kaj 10, hvor dykkere under vandlinjen vil skille færgens waterjets ad, så lejerne kan skiftes på land. Mens arbejdet pågår, vil Express 1 kunne løfte kapaciteten på ruten, fortæller Bornholmslinjen.