Stor tilslutning til Tennissportens Dag

Stor tilslutning til Tennissportens Dag
Nu er udendørssæsonen i gang. Foto: Rønne Tennis og Padel Klub
NOTITS | 28. APR 2024 • 12:13
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
28. APR 2024 • 12:13

Lørdag blev udendørssæsonen skudt i gang i Rønne Tennis og Padel Klub. Det skete med standerhejsning for klubbens medlemmer og efterfølgende Tennissportens Dag, som er et åbent hus-arrangement.

Der var 35 med til at synge fællessang og hejse dannebrog op i flagstangen, og lige så mange deltog i Tennissportens dag, hvor der selvfølgelig var mulighed for at spille på tennisbanerne. Men man kunne også prøve kræfter med padel, og indenfor i DGI-Hallen var der skumtennis og pickleball på programmet.

– Nye som gamle har været på banerne, og indtil nu er der 13 helt nye, som har meldt sig ind, fortæller Rønne Tennis og Padel Klub i et opslag på facebook.

– Tak til alle, som har været på banerne i dag. En fantastisk dag, fortæller klubben.