Stor sejr til U16-drenge

NOTITS | 14. APR 2024 • 14:39
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS
14. APR 2024 • 14:39

Elite Bornholms U16-drenge i fodbold fik en perfekt start på 2024-turneringen i Elite Øst 1-rækken, da de i lørdagens premierekamp på udebane besejrede Roskilde KFUM med 6-0.

I 1. halvleg blev det kun til et enkelt mål, sat ind af Andreas Olsen, men efter pausen fik Roskilde KFUM-målmanden travlt. Fem gange blev han passeret på afslutninger fra Lamujr Michael, Andreas Olsen, indhopperen Tobias Andersen (2) og William Funch.

Med de samme cifre vandt Elite Bornholms U14-drenge i første runde i Elite Øst 3-rækken over Sundby, men i lørdags blev den målscore udlignet, da Frem på kunstgræsset i Rønne besejrede bornholmerne med 7-1.

Så mange mål blev der ikke scoret, da de bornholmske U16-piger i U16 Øst-rækken gæstede Vordingborg. Hjemmeholdet bragte sig foran midt i 2. halvleg, men kun to minutter senere udlignede Alberte Falk Holm til slutresultatet 1-1.