Brug for frivillige til valg

Brug for frivillige til valg
NOTITS | 24. APR 2024 • 13:09
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
24. APR 2024 • 13:09

Når der er valg til Europa-Parlamentet den 9. juni, har regionskommunen brug for frivillige, som har lyst til at være valgtilforordnede i dagens løb eller stemmetællere om aftenen.

Alle over 18 år er velkomne til at søge, og kommunens valgsekretariat ser også meget gerne, at unge byder ind. Der er frist den 5. maj.

Som valgtilforordnet skal man hjælpe til med at udlevere stemmesedler, passe stemmebokse og optælle stemmerne på et af de ni afstemningssteder, mens man som stemmetæller møder ind om aftenen. Som frivillig modtager man en diæt, kørselsgodtgørelse og forplejning.