Galleri byder unge kunstnere indenfor

Galleri byder unge kunstnere indenfor
Afgangsholdet i billedkunst og design på Campus Bornholm udstiller i Galleri Rasch. Eget foto
NOTITS | 2. MAJ 2024 • 14:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
2. MAJ 2024 • 14:00

I en uge stiller Galleri Rasch på Rønne Havn sine lokaler til rådighed for eleverne på afgangsholdet i faget billedkunst og design på Campus Bornholm. Formand Erik Schuldt fortæller, at det er andet år, projektet gennemføres, og i år sker det med en donation fra Wonderpuljen.

– Ved den sidste snak med de unge kunstnerspirer erkendte en del af dem, at de var spændte og en smule nervøse for at vise deres værker frem i et kunstgalleri, fortæller han i en pressemeddelelse.

Sidste år fandt udstillerne ind i et flot samarbejde om ophængning og kuratering, tilføjer han og opfordrer både lokale og turister til at stikke hovedet indenfor i Galleri Rasch. Der er fernisering søndag klokken 14, og udstillingen varer til den 12. maj.